Generelle forbehold ved tilbudsgivning

At bygge eller renovere en swimmingpool medfører altid, at man nogle gange kommer til at stå overfor problemstillinger som ingen kan forudsige. Problemer som først viser sig når arbejdet påbegyndes eller undervejs i projektet.

 

Der tages derfor generelt forbehold overfor de flg. mulige problemstillinger

  • Tids og materialeforbrug der medgår til at "overvinde" disse problemer efterfaktureres

 

Forbehold gældende for alle renoveringer og nyetableringer

  • Såfremt det ikke udtrykkeligt fremgår af tilbuddet, er alle tilbud excl. al form for entreprenør og el arbejde
  • Det nødvendige vandforbrug der medgår til alle renoveringer og nyetableringer betragtes som et arbejdsredskab, der leveres og betales af kunden
  • Ved alle gravearbejder tages der forbehold overfor uforudsigelige beton eller klippestykker / sten man møder under gravearbejdet. Der tages ligeledes forbehold overfor alle former for "kildevæld" og andre problemer med højt grundvand
  • Ved udgravninger tages der forbehold overfor alle kloak og kabelføringer ( el - telefon m.v) som ikke er oplyst skriftligt fra kundens side før start
  • Der tages forbehold overfor alle ændringer i arbejdsplaner grundet vejrforhold, sygdom eller forsinkelser i materialeleverancer fra leverandøres side
  • De ændrede klimaforhold har også ændret på problemerne med højt grundvand. "Tidligere" var "tommelfingerreglen", at såfremt der var tørt når man gravede, så behøvede man ikke at lægge dræn. Idag anbefaler Poolraadgiveren, at der lægges dræn, der føres til passiv dykbrønd, ved alle pooletableringer. Såfremt kunden fravælger dette, tager Poolraadgiveren forbehold overfor evt. problemer som dette måtte medføre
  • Såfremt vi ikke kan udføre vores arbejde grundet dårlig udførelse af entreprenørarbejdet, vil vi miste 2 mands arbejde i en dag. Dette grundet dels den tid der er medgået til transport til og fra byggested og dels fordi vi ikke kan nå at igangsætte andet arbejde denne dag. Forgæves besøg grundet ovennævnte vil blive faktureret med et grundbeløb på kr. 5.000 incl. moms

 

 

Specielt ved nyetablering eller renovering af stålpools

  • Forudsætningen for vores monteringstilbud er baseret på, at bunden enten er støbt i glat beton eller er afrettet og stampet med o.8 mm grus
  • Der tages forbehold overfor de uforudsigelige problemer som højt grundvand kan medføre når vi starter med at lægge ny bund og liner i. Eks.vis at arbejdet ikke kan udføres uden etablering af dykpumper m.v eller at nye bunde med industribats ikke kan lægges uden stort extraarbejde med at fjerne vand og evt. tilrette bund
  • Der tages forbehold overfor evt. sammenskridninger der kan ske af poolvægge, når vand og stålvæg fjernes fra den gamle pool. Såfremt poolen ikke er monteret korrekt med fundamentsblokke i siderne og korrekt tørstøbning i buerne, kan man risikere at jorden omkring skrider sammen.
  • Når gamle poolvægge skal skiftes ud, kan man komme ud for, at den nye poolvæg ikke umiddelbart kan sættes ned i det eksisterende hul, og at man derfor må grave ud for at få plads til den nye
  • I almindelighed kan man genbruge de "gamle" indstøbningsdele til skimmer, dyser og lys m.v. I enkelte tilfælde kan de imidlertid ikke genbruges grundet slid eller andre uforudsigelige problemer. Dette betyder at de skal skiftes
  • Såfremt bunden i poolen etableres med industribats, skal man være helt klar over, at man altid - i en eller anden udstrækning - vil kunne se at bunden er laver af felter der er 60 x 100 cm samt at bunden ikke er 100% glat og uden fordybninger. Dette kan kun opnås ved at etablere den dyrere betonbund

 

Specielt ved betonpools

  • Al form for indstøbning af divese dele, der skal indstøbes i selve betonmurene, henhører under entreprenørarbejdet

 

Specielt vedr. alle pooltyper hvor vandtæthed opnås via ilægning af en liner / en folie

  • Alle linere - uanset om de er 0.5 eller 1.5 mm tykke er lavet af termoplastisk materiale pvc. Dette vil i praksis sige, at de kun har en given størrelse ved en bestemt temperatur. Jo højere temperaturen er jo blødere/større er lineren og omvendt. Der vil derfor i sjældne tilfælde kunne forekomme mindre - kosmetiske folder/ujævnheder i lineren. Der tages forbehold overfor sådanne